Hoppas att allt är bra med dig!
Nils Francke
Jeg har ofte fået en mail eller en sms fra en svensk kollega eller samarbejdspartner, der begynder med sætningen: Hoppas att allt är bra med dig! Jeg har arbejdet med dansk-svenske relationer i 25 år, og det burde ikke være en overraskelse, men alligevel får jeg hver gang en fornemmelse af noget personligt, der rækker ud af mailboksen og kræver mere end bare en konstatering af, at nu er der kommet endnu en mail.
Det er mere end en hilsen, det er et glimt af svensk kultur, hvor høflighed og takt i sociale situationer står langt over det, vi plejer at vise i Danmark. Udråbstegnet signalerer en venlig og frisk tilgang – nu er vi i gang! Mails er ofte degenereret til superkorte meddelelser, næsten i haiku-form, men helt uden den poetiske dimension. Værsgo, Sådan her er det, Tak, Slut! Det passer perfekt til den danske kortfattethed, og vi glemmer ofte den høflige side af en meddelelse, som vi trods alt beder modtageren om at bruge tid på at læse. Jeg er selv skyldig.
Også det danske talesprog er jo hurtigere end svenskernes. De mange stumme konsonanter i talesproget glider over i vokalerne, så dansk kan være næsten umuligt for en svensker at forstå. Omvendt er svensk mere distinkt og melodisk. Det forekommer, som om en svensker har bedre tid.
Nogle danske modtagere vil mene, at det private element i Hoppas att allt är bra med dig bare distraherer i forhold til det egentlige budskab. At det er for privat og derfor hører hjemme på de sociale medier, ikke i en professionel mail. Andre får måske som jeg en påmindelse om, at en relation også har et personligt element, der er værd at huske på. På dansk kan vi sige Jeg håber, at du har det godt. Men det forekommer mere fladt og gammeldags, det rækker tilbage til dengang, vi skrev breve i hånden. Igen kommer dansk til kort.
En svensk kollega siger, at hun bruger Hoppas att allt är bra med dig som en god indledning på en mail, der gør, at man ikke direkte kommer ind på sit ærinde, men først viser omsorg ved at skrive, at man håber, at alt står godt til. Hun bruger det både til de modtagere, hun kender godt, og til dem, hun ikke kender særligt godt, men tidligere har haft mailkonversation med. Men myndigheder bør ikke skrive det. Det er det for personligt til, mener hun.
En anden kollega anvender det i mails til vennekredsen: Det er lagom personligt, og kan sammenlignes med det engelske ”how are you”. Man forventer ikke et detaljeret svar om sygdom eller skilsmisse, men man har i alle fald spurgt.
Altså en venlig insisteren på at være personlig. Med Hoppas att allt är bra med dig får jeg midt i en travl situation pludselig det Sverige serveret, som jeg holder af. Det er også en påmindelse om, at selv i en businessrelation kan man vise sin bedste side og, set fra et dansk synspunkt, sin mere private side frem. Det er også en åbning, der inviterer til at spørge tilbage om, hvordan det går med børnene, hunden, båden, sommerhuset, midsommar, sportlov…
På facebook kan man være heldig at få en udvidet form: Hoppas allt är bra med dig och din gulliga familj! Mere typisk svensk kan det ikke blive efter min mening.
Nils Francke
Nils Francke er freelance journalist og oversætter, og har i 25 år beskæftiget sig med dansk-svenske relationer og sprog. Som PR-medarbejder ved bygningen af Øresundsbron fik han de første erfaringer med kulturmødet mellem danske og svenske medarbejdere. Nils Francke har også arbejdet med formidling af Øresundsregionen og den dansk-svenske integration over Øresund, og arrangerer i dag bl.a. kurser om forskellene i dansk og svensk sprog og kultur.
Kontakt: nf [at] nilsfrancke [dot] dk (nf[at]nilsfrancke[dot]dk)