Javascript är avstängt eller blockerat i din webbläsare. Detta kan leda till att vissa delar av vår webbplats inte fungerar som de ska. Sätt på javascript för optimal funktionalitet och utseende.

Webbläsaren som du använder stöds inte av denna webbplats. Alla versioner av Internet Explorer stöds inte längre, av oss eller Microsoft (läs mer här: * https://www.microsoft.com/en-us/microsoft-365/windows/end-of-ie-support).

Var god och använd en modern webbläsare för att ta del av denna webbplats, som t.ex. nyaste versioner av Edge, Chrome, Firefox eller Safari osv.

Folkhemmet

Hans Dam Christensen

I dag ved jeg sådan nogenlunde, hvad udtrykket “folkhemmet” betyder. Tror jeg. Jeg har endda læst Per Albin Hanssons Folkhemstalet fra 1928. I talen anvendes udtrykket “det goda medborgarhemmet” oftere, men det fængede åbenbart ikke på samme måde. Når jeg er på Nordiska Museet i dag, besøger jeg museets “folkhem”-lejlighed. Samme museum fortæller mig også, at “folkhemmet” kan anvendes som betegnelse for en epoke i Sveriges historie, der begynder i 1930erne og slutter i midten af 1960erne. Tilbage i 2015 havde museet endda en fotoudstilling om “folkhemmets mode”.

Alligevel kan udtrykket stadig undre mig. Det gjorde det også for flere år tilbage, hvor jeg i forbindelse med en evaluering af svenske kunsthistorie-uddannelser læste en del universitetsopgaver. Udtrykket “folkhemmet” dukkede hyppigt op i opgaver om funktionalistisk arkitektur i Sverige. Jeg havde nok hørt om det før, men aldrig overvejet betydningen nærmere. I den konkrete sammenhæng havde jeg derfor umiddelbart svært ved at skelne mellem arkitekturen og selve udtrykket – var det den specifikke lejlighed med varmt vand og toilet, som var et håndgribeligt “folkhem”? 

Fotografi av en vägg med svartvita fotografier i ram
Nordiska Museets fotoudstilling ”Folkhemmets mode” (2015)

En nærmere undersøgelse hjalp dengang på tekstforståelsen. Så for at ingen skal være i tvivl: I en kondenseret form sigter den senere socialdemokratiske statsminister Per Albin Hanssons “folkhemmet” på det gode samfund, et ligheds- og velfærdssamfund, hvor staten drager omsorg for sine borgere, og hvor borgere tager ansvar for hinanden. Det danske begreb “velfærdsstat” kan med rimelighed rumme denne betydning, men det kan den svenske ækvivalent, “välfärdsstat”, jo også. Selv om “folk” får en særlig betydning i løbet af 1800-tallet, synes jeg desuden, at “medborgarhemmet” bedre peger på den enkeltes rolle i visionen om det gode samfund, så hvorfor denne retoriske figur, “folkhemmet”, som man ikke rigtig kender på dansk? Det vil sige: Efter 1928 er det i et mindre omfang muligt at finde en afledt brug af det svenske udtryk, og, ja, så findes der faktisk et fysisk sted i Danmark med navnet Folkehjem, nemlig et forsamlingshus og -sted i Aabenraa, som, apropos 100 års-jubilæet for den danske genforening med Sønderjylland i 1920, spillede en rolle som mødested i årene op til denne begivenhed. Men hvor mange ved det i dag? 

Hvad så med den svenske oprindelse af ordet? Svenska Akademiens ordbok oplyser via svenska.se, at sammensætningen af “folk” og “hem” dukker op i slutningen af 1800-tallet, f.eks. som “Adolf Frederiks folkhem” (1896), og refererer til et opslag i Nordisk Familjeboks anden udgave (“Uggleupplagan”, som man i øvrigt kan læse meget mere om i Maria Simonsens Den skandinaviske encyklopædi fra 2016, udgivelse nr. 37 i CORS’ bogserie). Et “folkhem” er således et “ställe, där mindre bemedlade få mot en ringa afgift tillgång till böcker, tidningar och skriftmaterial.” Læser man hele opslaget i Nordisk Familjebok, står der lidt mere: “Vanligen serveras på stället äfven kaffe, te o.d. Flera sådana “folkhem” finnas i Stockholm” (1908, s. 754). Selv om der nok er drukket meget kaffe i “folkhemmet”, blev det heldigvis anderledes end kongelige Adolf Frederiks folkhem. 

Svartvit bild på två personer i ett kök. Personerna har uniform med förkläde och hätta.
"Rationella kök" ur Hemmets Forskningsinstituts arkiv, Nordiska museet

På dansk findes ikke et billedligt udtryk, der på samme måde henviser til det gode samfund. Til gengæld findes et overlappende dansk-svensk udtryk om det, der kom efter og som i en svensk optik endda visse steder er med til at karakterisere “svenskhed”. Det drejer sig om bogstavrimet “villa, Volvo och vovve”. Den danske variant er “villa, Volvo og vovhund”; til tider er “vovhund” udskiftet med “vovse”. Udtrykket optræder ikke som selvstændigt opslag blandt Svensk Ordboks cirka 65.00 poster, mens det i den danske pendant, Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordbog over det moderne danske sprog, defineres som et symbol på det etablerede og trygge, lidt kedelige liv med fast arbejde og statussymboler. Selv om det nyere udtryk ikke har samme mange lag af betydninger som “folkhemmet” og slet ikke anvendes som betegnelse for en epoke, er der måske alligevel tale om en slags “folkhemmet 2.0”, som peger på det måske lidt for gode samfund, der blev muligt i forlængelse af velfærdstatens lyksaligheder?

Svartvitt fotografi på Hans Dam Christensen

Hans Dam Christensen

Hans Dam Christensen är professor i Kulturformidling vid Institut for Kommunikation, Københavns Universitet. Christensen sitter också i Norges Forskningsråd för Porteføljestyret for humaniora og samfunnsvitenskap och forskar om museers förmedling av kunskap och upplevelser. 

Hans Dam Christensen är ordförande för Centrum för Öresundsstudiers styrelse.