Pyt er som sådan et meget almindeligt dansk ord enten som udråbsord: ’Pyt’ (med det) eller som substantiv: en pyt (vand). Ifølge Den danske Ordbog bruges pyt som et udråbsord for at udtrykke, at man er ligeglad med noget, eller at noget ikke har nogen betydning eller interesse .  Sommetider bruges også ’skidt pyt’. I de senere år har ordet pyt dog fået en renæssance og en lidt anden betydning end den, der fremgik af ordbogen. I 2019 udkom en artikel i The Conversation med titlen: “A Danish word the world needs to combat stress: Pyt”. Artiklen, som var skrevet af Marie Helweg-Larsen, danskfødt psykolog og professor i USA, var oprindeligt trykt i Washington Post. Den blev efterfølgende oversat til dansk med titlen ”Sig ‘Pyt’ – og forebyg stress. Livet er lettere, lykkeligere og længere, hvis vi lærer at sige ’pyt’”. Har vi fået et nyt brand for Danmark ud over hygge og Carlsberg?  Noget kunne tyde på det.

Året før var pyt blevet kåret som danskernes yndlingsord ved en afstemning foretaget af Danmarks Biblioteker. Her er et par citater fra nogle af de mange, der havde nomineret pyt: ”I tider med stress og mange krav fra omverden et det vigtigt at kunne bruge ordet ”PYT””. Og: ”Sommetider er den bedste løsning bare at sige PYT og komme videre”. Vi møder her en lidt anden betydning, end at man er ligeglad, eller at noget ikke har interesse. Resultatet af afstemningen blev dækket af tv2 både i tv og på hjemmesiden. Måske var denne ændring blevet opfanget af Marie Helweg-Larsen, som åbenbart forsker i pyt og mener, at ordet har et stort potentiale. ’Pyt’, skriver hun, har ikke et eksakt engelsk modstykke – og ej heller på svensk. ”Det er snarere et kulturelt begreb: en måde at fremelske en sund tænkemåde til håndtering af stress”. Marie Helweg-Larsen forklarer, at ordet pyt handler om at acceptere og flytte sit fokus. Tag et skridt tilbage, giv slip og kom videre i stedet for at placere skyld og ansvar. Sig pyt, men ikke for tit er hendes gode råd. Pyt er ikke altid passende. Man kan ikke sige pyt til al ting. Nogle gange er det mere passende at bruge undskyld. Man skal heller ikke sige pyt, hvis nogen gør en uret. Og det kan og skal ikke bruges som undskyldning for manglende handling.

 

I en artikel i Samvirke fra 2018 (et månedsmagasin fra Coop med over 1 million læsere) hævder forfatteren Henrik Rindom Knudsen, at det går ud over livskvaliteten, hvis du ikke kan sige det lille ord pyt.  Så vi har brug for at øve os på at sige pyt. Pyt har ikke ført så lidt med sig. Man kan f.eks. købe en pyt-knap til 89 kr. Den sælges som en ”Sjov lille knap, der kan hjælpe familien eller kontoret med ikke at tage tingene så tungt”. Trykker man på knappen, kan man høre en mekanisk stemme sige "Pyt, pyt, pyt" og "Træk vejret dybt, det går nok det hele". Den røde knap med ordet pyt tog Samvirkes Facebook profil med storm. 39.000 kommentarer og over 1 millioner visninger fik knappen. Artiklen i Samvirke fortæller også om en folkeskolelærer, som bruger pytknapper for at hæve børnenes pytgrænse. Lærere bruger pyt knapper til at lære eleverne at give slip og håndtere mindre frustrationer. På nogle lærerværelser har man en ”pyt-spand”, hvor f.eks. de yngre læreres små ”fejltrin” kastes i. Pyt har således sneget sig ind i pædagogikkens verden. Sofie Münster, der er formand for regeringens opdragelsesråd, fremhæver ordets store værdi i moderne børneopdragelse. Måske er det baggrunden for, at Børne- og undervisningsministeriet udbyder et ”Pyt med perfekt kursus” i efteråret 2020 til en pris af 2.345 kr., hvor man bliver kvalificeret til at støtte unge, ”som føler sig presset af idealet om perfektionisme”. Kurset skulle give viden om og redskaber til at støtte unge og klæde dem på, så de kan håndtere hverdagens forventninger og krav om perfektionisme. Der er dog også dem, som er begyndt at forbande pyt. Pyt-knappen kan i børnehaverne ikke erstatte trøst og voksenkontakt.  

Ordet pyt er også blevet benyttet i virksomhedsledelse, hvilket fremgår af en artikel ”Kunsten at sige ”pyt”” i Berlingske tidende, hvor budskabet er, at man ikke skal bruge energi på at bekymre sig om ting, som man ikke kan ændre ved. Det mindsker utilfredsheden på arbejdet, hævdes det i artiklen. Har pyt en fremtid for sig? Bliver pyt et af de meget få danske ord, som anvendes i sin originale form på andre sprog? Ordet er endnu ikke nået så langt som det danske ord hygge, der er blevet et officielt dansk ord og optaget i Oxford English Dictionary, og som har affødt adskillige publikationer. Indtil videre er pyt blevet genstand for et forskningsprojekt. Så hvem ved, hvad det kan føre med sig. Pyt betyder ikke længere ligegyldighed, men snarere rummelighed og overbærenhed ifølge Sabine Kirchmeier, direktør for Dansk Sprognævn. Så man skal huske at sige ”pyt med det” en gang imellem. Det kan være sundt sommetider at trække på skuldrene, hvor pyt kan være med til at håndtere mindre frustrationer. Det er ikke nok at konstatere, at Jeppe drikker. Hvorfor drikker Jeppe? har vi fra Holberg lært at spørge. Hvorfor føler de unge sig presset af idealet om perfektionisme? Så vi må ikke glemme at forandre de samfundsmæssige strukturer, som fremmer stress. I nutidens identitetspolitiske diskussioner kan vi måske lære af den pytøvelse som  Marie Helweg-Larsen nævner, nemlig at se situationen fra den andens synsvinkel. Jeg tror, at Pyt har en fremtid for sig.