I samtaler reagerer vi ikke altid på den måde, som vores samtalepartner har forestillet sig. Bestemte ord, udtryk eller udtale-måder får os nogle gange til at reagere overraskende. I en gæstekrønike her på siden har jeg skrevet om, hvordan vi kommer til at reagere irrationelt på visse ord og udtryk - og hvordan vi måske kan komme af med et “ord-had”. Hvis du bliver hængende her, kan du læse om et et bestemt udtryk, der deler vandene i Danmark. Er du klar til møde nogle danskere, der kommer helt op i det røde felt?

Vi står i et supermarked en dag, hvor køen er så kort, at butiksmedarbejderen har tid til at få øjenkontakt med kunden. Ekspedienten sender et hverdagsagtigt smil. Kunden trykker “godkend” på Dankortterminalen og begynder at pakke sit indkøbsnet. Ekspedienten siger “Fortsat god dag” og begynder at indscanne den næste kundes varer. “Hvad mener du med det? Du kan ikke vide, hvordan min dag har været, så hvordan kan du ønske mig en fortsat god dag. Om jeg må spørge”. Ordene kommer fra kunden, der lige er blevet betjent. Sælgeren kan forsøge at redde situationen, men oftest står situationen ikke til at redde.

Jeg har et par gange været vidne til ovenstående samtale, og enkelte gange har jeg oplevet, at det er gået helt op i en spids. På et logisk plan handler konflikten om ordet “fortsat”. Ordet kan være afsendt i betydningen: Jeg ønsker, at det bliver en god dag herfra og frem. Men ordet kan modtages i betydningen: en “bevægelse”, der er i gang som fortsætter i samme retning. Den forurettede (i dette tilfælde kunden) kan argumentere, at vedkommende kunne have mistet en ven, kunne havde været på hospitalet eller en anden hypotetisk hændendelse. Når jeg oplever dette, så har jeg haft den fornemmelse, at argumenterne har siddet klar ligesom kanonkugler, der er støbt før krigen. Sprog-kanon-kuglerne har således ligget latent i personens sprog-hjerne og været klar til at blive fyret af sted. Prøv at google “fortsat god dag”, så vil du se, at der er mange forskellige holdninger til udsagnet.