”Lagom?” Jeg kiggede uforstående på min svenske kollega. ”Hvad betyder det?” Min svenske kollega forklarede mig, at lagom hverken er for lidt eller for meget, men også, at det er svært at forklare præcist, da det er noget specielt svensk. Jeg nikkede og accepterede, at her var et af de svenske ord, jeg som dansker aldrig helt ville forstå. Lagom var derfor længe omgærdet af mystik for mig og jeg har holdt mig på behørig afstand af ordet i de næsten tyve år, der er gået siden min daværende svenske kollega forsøgte at forklare mig, hvad lagom betyder. Indtil for få dage siden, hvor jeg gik virkelig tæt på ordet for hurtigt at konstatere, at mystikken er forsvundet. Lagom er hverken specielt svensk eller unikt.

Gyldendals Onlineordbøger foreslår, at lagom oversættes til tilpas, nok eller til med måde på dansk. Men når jeg ser, hvordan ordet lagom bliver brugt i dag, så er tilpas og når det handler om tid på rette tidspunkt den mest præcise oversættelse til dansk. Det er da også sådan, at Svenska Akademiens ordliste (SAOL) samt  Svenska Akademiens svenske ordbog (SO) over det nutidige svenske sprog beskriver ordet. Lagom i betydningen med måde er jeg ikke stødt på i nutidige svenske tekster. I Svenska Akademiens ordbog over det historiske svenske (SAOB) beskrives lagom dog også med ord som utan överdrift eller på dansk uden overdrivelse eller netop med måde. Så det ser ud til at lagom ikke anvendes på helt samme måde i dag som det gjorde tidligere.

Men hvornår er noget ikke lagom, hvornår er det for meget eller med överdrift? Ja, det kan jo være ganske subjektivt, men det kan også være styret af de sociale normer, som eksempelvis janteloven er et udtryk for. Og netop janteloven er noget af det som er blevet forbundet med lagom. Jantelovens 10 bud sørger for, at du ikke stikker ud fra mængden. Som dansker føler jeg et vist ejerskab til Janteloven. Så det med det unikt svenske, har jeg det svært med. Janteloven stammer jo fra den dansk-norske forfatter Aksel Sandemose, der skrev om byen Jante, som var en afspejling af den by, han voksede op i, Nykøbing Mors. Janteloven er dog blevet brugt til at beskrive mentaliteten i alle nordiske lande og er dermed hverken unikt svensk eller dansk.

Lagom er derimod blevet en del af de kulturelle forestillinger om, hvad der er specielt svensk. Udlandet har fået øje på lagom og der er skrevet adskillige bøger om lagom til et internationalt publikum.  Lagom. The Swedish Art of Balanced Living af Linnea Dunne (2017) og Lagom. The Swedish Secret of Living Well af Lola A. Åkerström (2017) er blot to af disse. Som det afspejles i bøgernes titler, lanceres lagom her som en svensk måde at finde balance i livet eller som den svenske nøgle til det gode liv. Det bliver et individualiseret redskab, der kan hjælpe dig med dine specifikke forudsætninger og dine specifikke ønsker til livet til at finde din perfekte balance i livet – dit lagom! Lagom bliver på den måde en del af det moderne menneskes jagt på det lykkelige liv på nøjagtig samme måde som det danske begreb hygge. For der må jo være en forklaring på, at både Sverige og Danmark gang på gang ligger i top i internationale målinger af lykke og livskvalitet. Er forklaringen at danskerne forstår at hygge og at svenskerne forstår at have ”lagom mycket” af alt i deres liv? Forklaringen er snarere en helt anden og, synes jeg, mere kedelig, men også mere saglig og nuanceret. Nemlig at det handler om vores historiske arv og hvordan vi har opbygget vores velfærdssamfund. 

 

Med projektet Ordbro sätter Centrum för Öresundsstudier fokus på och undersöker språk och språkkultur i det svenska och danska språket. Vi ber personer med olika bakgrund, inriktning och modersmål att utveckla hur de ser på ett visst danskt eller svenskt ord, begrepp eller talesätt. Centrum för Öresundsstudier kommer framöver att samla texter till en Ordbro-lista av begrepp som är talande i förhållande till svenskhet och danskhet.